Jeg vil gerne være den perfekte husmor. Desværre bor jeg også her.
Jeg har en drøm.
En drøm om et smukt, minimalistisk hjem i beige og hvide nuancer. Et hjem, hvor alting har sin plads, skabene er organiserede, køkkenbordet er ryddeligt, og der står friske blomster i vaserne. Hver eneste dag.
Sådan et hjem, hvor man kan åbne et tilfældigt skab uden at risikere at blive begravet under en lavine af plastikbøtter og dårlige beslutninger.
Et hjem, hvor vasketøjskurven er tom.
Altså, forestil jer lige dét.
Jeg har store husmoderdrømme. Faktisk har jeg en ambition om at blive Nordens discount Martha Stewart.
Martha Stewart, bare med et lidt mere beskedent budget og en forkærlighed for tilbud.
Desværre er der bare én lille udfordring.
Jeg bor her.
Og det gør resten af familien også.
Der bor mennesker i mit hjem. Mennesker, der spiser, roder, bruger ting og tilsyneladende ikke har læst min mentale indretningsmanual.
Det er faktisk ret irriterende.
Martha Stewart har aldrig mødt min stue
På en helt almindelig mandag ligger der legetøj i hele stuen og legerummet.
På køkkenbordet står der måske lidt opvask, som ikke lige kom med i opvaskemaskinen aftenen før, og der står med garanti også fire-fem kaffekopper fra mig.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg har brug for så mange kaffekopper i løbet af en dag.
Det har jeg bare.
Legetøjet er nok min største fjende. Ikke fordi jeg har noget imod legetøj, men fordi jeg kan rydde hele stuen op og vende ryggen til i cirka syv sekunder, hvorefter det ser ud, som om en mindre institution har holdt loppemarked.
Og så er der vasketøjet.
Det formerer sig.
Jeg er sikker på det.
Vi er tre mennesker i husstanden, men vores vasketøj antyder, at vi driver et mindre hotel.
Og så har vi slet ikke talt om mine kreative projekter.
Garn, papir, materialer og alt muligt andet kreativt halløj, som jeg selvfølgelig skal bruge. Måske ikke lige nu, men på et tidspunkt. Og derfor kan det naturligvis ikke bare pakkes væk.
Hvis jeg boede alene, ville der komme andre boller på suppen!
Tror jeg.
For hvis vi skal være helt ærlige, er jeg sandsynligvis selv en ganske betydelig del af problemet.
Især når vi taler om kaffekopper.
Jeg har et problem med bøtter
Jeg elsker organisering.
Jeg ELSKER det.
Der er ganske få ting her i livet, der kan give mig samme tilfredsstillelse som at hælde noget fra en grim originalemballage over i en pæn bøtte.
Mel i en bøtte? Fantastisk.
Sukker i en matchende bøtte? Endnu bedre.
En hel række ens bøtter med pæne etiketter?
Jeg kan næsten ikke være i mig selv.
Mine krydderier er faktisk noget af det, jeg er allermest stolt af i vores hjem. De er organiserede, og det gør mig urimeligt lykkelig.
Jeg kunne købe mig fattig i opbevaringsbøtter.
Og det har jeg muligvis også forsøgt.
Problemet er bare, at organisering ikke automatisk opstår, fordi man køber 17 plastikbeholdere.
Det har jeg efterhånden erfaret.
Man kan sagtens have et hjem fyldt med smarte opbevaringsløsninger og stadig ikke have nogen anelse om, hvor man skal gøre af sine ting.
Så har man bare organiseret sit rod i dyrere emballage.
Men hold nu op, hvor ser det flot ud.
Jeg er verdensmester i at lave planen
Jeg elsker en god plan.
Rengøringsplaner. Ugeplaner. Budgetter. Lister over ting, der skal ordnes. Systemer til skabene. Planer for køkkenet.
Hvis man kunne få medaljer for at planlægge huslige opgaver, ville jeg være olympisk mester.
At gennemføre planerne er en lidt anden disciplin.
Det sker bestemt!
Bare ikke nødvendigvis så ofte, som min indre Martha Stewart kunne ønske sig.
Jeg kan bruge lang tid på at planlægge, hvordan jeg vil organisere et skab, gøre køkkenet hovedrent eller få fuldstændig styr på vasketøjet.
Og når planen så er færdig, er jeg sommetider fuldstændig umotiveret.
Så kan jeg sidde og kigge på min fantastisk flotte plan og tænke:
Nå. Det var da dejligt at få styr på.
Hvorefter jeg drikker en kop kaffe.
Af en ny kop, naturligvis.
Til gengæld elsker jeg at lægge budget. Det er en af de ting, der virkelig får mig til at føle, at jeg har styr på voksenlivet.
Tagrender, regninger, madbudget og organisering. Jeg vil gerne kunne det hele.
For i mit hoved handler det at være en god husmor ikke bare om at have et rent hjem.
Det handler om at passe på sin familie og sørge for, at hverdagen fungerer.
Også alt det kedelige, som ingen tager billeder af til Instagram.
Pinterest har ødelagt mine forventninger
Jeg kan bruge timer på Pinterest.
Timer!
Jeg kan sidde og kigge på smukke køkkener, organiserede skabe, hyggelige stuer, smarte opbevaringsløsninger og mennesker, der tilsyneladende aldrig har haft en halvtom kaffekop stående på køkkenbordet.
Jeg har faktisk lige oprettet en ny Pinterest-profil til Mrs Storm, hvor jeg vil dele inspiration til hjem, organisering, mad og alle mine øvrige husmoderambitioner.
Der er ikke så meget endnu, men det kommer.
Jeg har naturligvis store planer.
Det har vi vist efterhånden konstateret.
Problemet med Pinterest er bare, at man hurtigt kan komme til at sammenligne sit helt almindelige hjem med billeder af hjem, der er blevet gjort klar til fotografering.
Og mit hjem er altså ikke et showroom.
Det er et hjem med et barn, en hund, to voksne, deriblandt en kvinde med alt for mange kreative idéer.
Det skal helst være til at leve i.
Selvom jeg personligt ville sætte stor pris på, hvis alle kunne lade være med at bruge tingene, når jeg først havde sat dem pænt på plads.
Når rod ikke bare er rod
Nu skal det heller ikke være sjov og ballade det hele.
For selvom jeg sagtens kan grine af mine egne husmoderambitioner, så fylder det faktisk rigtig meget for mig, når huset roder.
Helt åndssvagt meget.
Jeg får dårlig samvittighed.
Jeg kan kigge på en bunke vasketøj eller et rodet køkken og føle, at jeg burde gøre noget ved det.
Og når jeg så ikke får det gjort, får jeg det endnu dårligere.
Det er en temmelig tåbelig cirkel.
Mit helbred sætter nogle ret klare begrænsninger for, hvad jeg fysisk kan klare. Det gælder blandt andet vasketøj og vinduespudsning, som ikke ligefrem er mine yndlingsdiscipliner i forvejen.
Jeg har nok heller ikke været særlig god til at tilpasse mine forventninger til, hvad min krop rent faktisk kan.
Inde i mit hoved er jeg stadig hende, der kan gøre hele huset rent på én dag og bagefter bage en kage og arrangere friske blomster.
I virkeligheden er det ikke altid muligt.
Og efter vi har fået barn, har jeg været nødt til at slippe noget af kontrollen.
For jeg kan simpelthen ikke holde det hele kørende på den måde, jeg forestiller mig, at jeg burde.
Det betyder ikke, at jeg har opgivet drømmen om et pænt hjem.
Det betyder bare, at jeg er nødt til at finde en anden måde at nå derhen på.
Det er jeg stadig ved at lære.
Gæster? Så skal I se løjer!
Kender I det, hvor man får gæster og pludselig opdager, at man faktisk godt kan få huset til at se nogenlunde præsentabelt ud?
Det er fascinerende.
Pludselig bliver der ryddet op, tørret af, ordnet og arrangeret.
Og når gæsterne så går hjem, står man tilbage og tænker:
Hvorfor har vi det ikke altid sådan her?
Jeg har dog en lille indrømmelse.
Jeg vil helst ikke have, at gæster går ovenpå.
Det er ikke fordi, der foregår noget mystisk deroppe.
Det er bare ikke nødvendigvis dér, jeg ville invitere Martha Stewart indenfor med et kamerahold.
Og ja, jeg har også flyttet rod fra ét rum til et andet og kaldt det oprydning.
Det er en fuldstændig legitim metode.
I hvert fald indtil man skal bruge det andet rum.
Et hjem behøver ikke ligne Kim Kardashians
Jeg tror, vi nogle gange får gjort det at have et pænt hjem til noget langt mere kompliceret og dyrt, end det behøver at være.
Alt skal helst være nyt, ensfarvet, gennemtænkt og perfekt.
Men man kan faktisk komme rigtig langt med lidt knofedt, orden og kreativitet.
Man behøver ikke bruge en formue på opbevaringssystemer eller købe en helt ny stue, fordi man gerne vil have det hyggeligt.
Og ens hjem behøver altså heller ikke ligne Kim Kardashians.
Jeg kan godt lide beige og hvidt. Jeg elsker smukke ting, matchende bøtter og ordentlige systemer.
Men jeg vil også gerne have, at vi kan være her.
At Møf kan lege.
At vi kan sætte os med en kop kaffe.
At jeg kan finde mine kreative ting frem uden at føle, at jeg har ødelagt hele indretningen.
Og så vil jeg gerne have blomster.
Masser af blomster.
Det er faktisk noget af det, der gør mig allermest glad ved et hjem.
En vase med friske blomster kan gøre en helt almindelig stue til noget særligt.
Også selvom der ligger legetøj på gulvet.
Nordens discount Martha Stewart
Jeg tror ikke, jeg nogensinde bliver den perfekte husmor.
Ikke sådan, som jeg forestiller mig hende i hvert fald.
Hende, der altid har styr på vasketøjet, aldrig efterlader opvask på køkkenbordet, har fuldstændig organiserede skabe og friske blomster i samtlige rum.
Hende, der tilsyneladende også har tid til at bage sit eget brød, holde styr på familiens økonomi og rense tagrenderne inden frokost.
Men jeg vil gerne prøve.
Ikke på at blive perfekt, men på at skabe det hjem, jeg drømmer om, inden for de rammer jeg har.
Et hyggeligt, organiseret og rart hjem, hvor der er plads til familien, kreativiteten og alle de ting, der følger med et almindeligt liv.
Og hvor man ikke behøver bruge 48.000 kroner på opbevaringsglas.
Her er der store ambitioner, et begrænset budget, en forkærlighed for beige og en imponerende samling plastikbøtter.
Og hvis jeg skal give ét husmoderråd med på vejen, så er det dette:
Det, du gør, er godt nok, bare du gør dig umage.
Og helt ærligt?
Nu vil jeg gå ud og finde de kaffekopper.
Dem fra i går.
P.S. Jeg lægger ikke sokker sammen. Der må simpelthen være grænser for galskaben.
❤️ Mrs Storm
Kommentarer