Når hjemmet sejler – min plan for at få styr på kaos uden at gå kold
En personlig guide til oprydning, overblik og kunsten at acceptere, at man ikke kan støvsuge sig ud af alle livets problemer.
Jeg elsker et rent og velorganiseret hjem. Jeg elsker struktur, systemer og følelsen af, at alting har sin plads. Jeg er typen, der kan bruge urimeligt lang tid på at finde den helt rigtige måde at organisere noget på.
Og alligevel sejler vores hjem med jævne mellemrum.
Faktisk mindst én gang om ugen.
Det er jo imponerende, når man tænker på, hvor meget jeg interesserer mig for husholdning. Man skulle tro, at jeg boede i et udstillingshus med farvekoordinerede håndklæder og en konstant duft af nyvasket sengetøj.
Men nej. Her bor der rigtige mennesker. Og et barn med legetøj. Og mig, som ikke altid har kroppen eller overskuddet til at gøre alt det, jeg gerne vil. Nogle uger går det ganske glimrende. Andre gange har jeg haft et par dårlige dage, og pludselig er vasketøjskurven begyndt at formere sig, og stuen ser ud, som om nogen har gennemført en mindre militærøvelse.
Heldigvis har jeg Direktøren, som er supergod til at tage et ordentligt slag vasketøj eller samle legetøjet op. Han tager sig også af alt støvsugning. Men selv med hjælp kan det hele godt hobe sig op.
Så hvad gør man egentlig, når hjemmet sejler, og man selv er lige ved at gå ned med skuden?
Jeg har en plan. Eller rettere sagt: Jeg har nogle metoder, som fungerer for mig, mens jeg stadig forsøger at finde det perfekte system.
Og dem vil jeg dele her.
1. Første skridt: Accepter, at hjemmet sejler
Det her er nok den sværeste del for mig. Jeg kan nemlig slet ikke have rod.
Når hjemmet begynder at flyde, bliver jeg stresset. Og ikke bare sådan lidt irriteret over en kaffekop på sofabordet.
Jeg bliver decideret overvældet. Så overvældet, at jeg nogle gange bliver fuldstændig handlingslammet.
Og det er jo en fantastisk konstruktion, hjernen har fundet på:
Der er for meget rod. Det stresser mig. Jeg kan ikke overskue rodet. Derfor gør jeg ingenting. Nu er der endnu mere rod.
Tak for hjælpen, hjerne. Fremragende samarbejde.
Det betyder også, at jeg nogle gange kommer til at ignorere rodet lidt længere, end jeg egentlig har lyst til.
Men jeg har lært, at det ikke hjælper at bruge al min energi på at være frustreret over situationen.
Rodet er der allerede. Det bliver ikke mindre af, at jeg går rundt og er sur på det.
Så første skridt er at acceptere udgangspunktet og beslutte, hvor jeg vil begynde. Jeg behøver ikke ordne hele huset på én gang. Jeg skal bare begynde et sted.
2. Jeg starter altid med vasketøjet
Når jeg endelig tager fat, er der én ting, der næsten altid sker først:
Jeg sætter en vask over.
Det er min måde at skyde oprydningen i gang på. Vaskemaskinen kan nemlig passe sit arbejde, mens jeg tager mig af noget andet. Det føles næsten, som om jeg har ansat en meget billig medarbejder. En medarbejder, der desværre hverken kan folde tøjet eller lægge det på plads, men man kan jo ikke få det hele.
Når vaskemaskinen kører, begynder jeg på stuen.
Derefter tager jeg legeværelset, køkkenet, badeværelserne og til sidst resten af værelserne.
Det er min faste rækkefølge.
Jeg fungerer bedst, når jeg ved, hvad næste skridt er. Så behøver jeg ikke bruge energi på konstant at beslutte, hvad jeg nu skal gøre. Og netop beslutninger kan være overraskende udmattende, når man allerede er overvældet.
Min typiske rækkefølge
Sæt en vask over.
Få styr på stuen.
Fortsæt til legeværelset.
Køkkenet.
Tag badeværelserne.
Gå videre til de øvrige værelser.
Det betyder selvfølgelig ikke, at alle rum skal være fuldstændig perfekte, før jeg må fortsætte.
For så kunne jeg risikere at tilbringe resten af mit naturlige liv i stuen.
Det handler om at få overblik og skabe fremgang.
3. Lister, lister og flere lister
Hvis der er én ting, jeg elsker næsten lige så meget som et ryddeligt hjem, så er det en liste.
Jeg skriver lister over opgaverne, og jeg bruger også appen Structured til at planlægge min dag.
Jeg er meget glad for rutiner og vaner. Når en opgave står skrevet ned, behøver jeg ikke have den liggende og fylde inde i hovedet. For mit hoved er i forvejen temmelig velbesøgt.
Det hjælper mig især at dele de store opgaver op i mindre dele.
"Ryd op i huset" er eksempelvis en frygtelig opgave at skrive på sin liste.
Hvor begynder man? Hvornår er man færdig? Og hvor mange kvadratmeter fortvivlelse indeholder sådan en opgave egentlig?
Så er det langt bedre at skrive konkrete ting som:
Saml legetøj op i stuen.
Ryd sofabordet.
Sæt opvasken i opvaskemaskinen.
Tøm skraldespanden.
Læg rent tøj sammen.
Rengør håndvasken på badeværelset.
Nu er det pludselig ikke én enorm opgave, men flere små, overskuelige opgaver.
Og man behøver ikke tage dem alle sammen.
Man kan starte med én.
Mit trick: Lav en Ta-da-liste!
De fleste kender en to-do-liste.
Jeg vil også gerne slå et slag for en Ta-da-liste.
Det er ganske enkelt en liste over de ting, man faktisk har fået gjort.
For når man står midt i et rodet hjem, kan man hurtigt få følelsen af, at man slet ikke har udrettet noget.
Men måske har man sat to vaske over, ryddet sofabordet, taget opvasken og samlet legetøj op.
Det tæller altså!
Så skriv det ned.
Det er utrolig tilfredsstillende at kunne kigge på sin liste og konstatere, at der faktisk er sket noget.
Også selvom der stadig står en vasketøjskurv og håner én fra hjørnet.
4. Arbejd med energien – ikke imod den
Jeg har fysiske begrænsninger, som betyder, at jeg ikke bare kan bruge en hel dag på at fare rundt med støvsugeren.
Og selvom jeg virkelig gerne ville kunne ordne hele huset i ét hug, så fungerer virkeligheden bare ikke sådan.
Derfor deler jeg opgaverne op og holder pauser. Nogle dage kan jeg klare mere end andre. Og det bliver jeg nødt til at tage højde for. Det vigtigste for mig er ikke, hvor hurtigt det går, men at jeg får gjort noget uden at presse mig selv helt i bund.
Små opgaver er stadig rigtige opgaver
Hvis jeg ikke kan overskue hele stuen, kan jeg begynde med sofabordet.
Hvis badeværelset virker uoverskueligt, kan jeg starte med håndvasken.
Det er ikke nødvendigt at gøre alting færdigt på én gang.
Og så er der selvfølgelig hjælpen.
Direktøren tager sin del, og jeg får også hjælp af Ymer og nogle gange Kamperen. Det er jeg virkelig glad for.
Der er ingen præmie for at gøre alting selv. Man får ikke overrakt en lille guldstøvsuger af Kong Frederik X, fordi man nægtede at bede om hjælp. I hvert fald ikke så vidt jeg ved.
Hvis man har brug for hjælp, og den er tilgængelig, så synes jeg bestemt, man skal tage imod den. Et velfungerende hjem er trods alt vigtigere end at kunne prale af, at man egenhændigt har skrubbet samtlige fodpaneler.
5. Jeg leder stadig efter det perfekte system
Nu kunne jeg godt skrive, at jeg har fundet den ultimative rengøringsrutine, der holder hele huset pænt med blot syv minutter om dagen. Men det ville være løgn. Jeg eksperimenterer stadig.
Jeg har prøvet forskellige systemer, og jeg forsøger at finde ud af, hvad der fungerer bedst for mig og vores hverdag.
For jeg tror ikke nødvendigvis, at det samme system fungerer for alle.
Nogle elsker faste skemaer. Andre har det bedst med mere fleksible rutiner.
Jeg selv er glad for faste dage til bestemte opgaver, og så er jeg ret begejstret for mine NFC-klistermærker.
Ja, NFC-klistermærker. Det er små elektroniske mærker, som en kompatibel telefon kan registrere, og som blandt andet kan bruges til at sætte automatiseringer i gang. For hvorfor nøjes med en almindelig huskeliste, når man kan involvere teknologi?
Jeg kan godt lide idéen om, at huslige rutiner kan understøttes af smarte systemer. Nu mangler jeg bare at finde det helt rigtige format. Og det er måske meget godt at huske: Et system behøver ikke være perfekt fra starten.
Det skal heller ikke nødvendigvis fungere for evigt. Det skal bare hjælpe i den hverdag, man har lige nu.
Min foreløbige tilgang til vedligeholdelse
Jeg arbejder med tre ting:
Faste opgaver: Nogle ting fungerer bedst, når de har en bestemt plads i ugens kalender.
Små delopgaver: Hellere en konkret opgave, jeg kan overskue, end en enorm opgave, jeg slet ikke får begyndt på.
Fleksibilitet: Der skal være plads til dårlige dage, ændrede planer og almindeligt familieliv.
Om jeg ender med et fantastisk system, der får hele husholdningen til at køre som en velsmurt maskine, må tiden vise.
Indtil videre tester jeg videre.
6. Når det hele virker uoverskueligt, så begynd i én ende
Hvis jeg skulle give gode råd til nogen, der står i et hjem, hvor alting flyder, ville det være:
Start fra en ende af.
Ikke fem steder på én gang.
Ikke en halv time i køkkenet, ti minutter i soveværelset og derefter en pludselig trang til at organisere julepynten.
Tag ét rum ad gangen.
Del rummet op i mindre segmenter, hvis det er nødvendigt.
Måske er det første segment sofabordet. Derefter sofaen. Så gulvet.
Og husk din Ta-da-liste!
Det handler ikke om at få et perfekt hjem på rekordtid.
Det handler om at gøre opgaven overskuelig nok til, at man kan begynde.
For nogle gange er det netop begyndelsen, der er det allerstørste arbejde.
7. Et hjem skal fungere – ikke bare se godt ud
Jeg elsker tanken om et smukt, rent og velorganiseret hjem. Men jeg er også begyndt at forstå, at et velfungerende hjem ikke nødvendigvis er et hjem, hvor der aldrig ligger legetøj på gulvet, eller hvor vasketøjskurven altid er tom.
Det er et hjem, hvor der er plads til de mennesker, der bor der. Og hos os betyder det, at der nogle gange er rod.
Nogle gange har jeg energi og overskud til at få styr på det hele. Andre gange må vi tage det i etaper eller få hjælp. Jeg bliver stadig stresset af rod, og jeg kommer nok aldrig til at være typen, der bare trækker på skuldrene af et kaotisk hjem. Men jeg arbejder på at finde en måde at håndtere det på, som ikke kræver mere af mig, end jeg har at give.
For jeg vil gerne have et pænt hjem.
Jeg vil bare også gerne have energi tilbage til at bo i det.
Og det nytter jo ikke meget at have et fuldstændig skinnende hus, hvis husmoderen ligger brak bagefter.
Så næste gang hjemmet sejler, starter jeg med en vask, finder min liste frem og tager ét rum ad gangen.
Og hvis jeg kun når sofabordet?
Så kommer det på Ta-da-listen.
Ta-da!
Hvad gør du, når hjemmet sejler?
Er du typen, der har et fast rengøringssystem, eller griber du støvsugeren, når situationen bliver kritisk?
Og har du et husmortrick, der gør oprydningen lettere?
Del det meget gerne i kommentarfeltet. Jeg er stadig på jagt efter det perfekte system, og jeg tager gerne imod inspiration!
– Mrs Storm
Kommentarer